Bejdser til plantefarvning: den komplette guide

De fleste naturfarver kræver en bejdse for at give farver, der holder. En bejdse er et metalsalt, som regel aluminium eller jern, der binder farvestoffet til fiberen og forbedrer lys- og vaskeægtheden. Denne guide til bejdser til plantefarvning forklarer, hvilke bejdser du skal bruge, hvor meget, og hvordan processen er forskellig for uld og silke og for bomuld og hør.

Værktøjer: få de præcise gram alun, garvesyre, jern og soda med vores gratis naturfarve-beregner. Læs mere i vores guides til naturlige garvesyrer, jernbejdse og soda, kridt og gummi arabicum.

Hvad er en bejdse?

Det engelske ord mordant kommer af latin mordere, "at bide". En bejdse danner en bro mellem fiberen og farvemolekylet, så farven holder gennem vask og sollys. Uden bejdse vaskes mange farver simpelthen ud eller falmer hurtigt. Nogle få farver, som indigo og visse garvesyrerige farver, kræver ikke bejdse; se 4 naturfarver, der ikke kræver bejdse.

Alle bejdsemængder angives i procent af tør fibervægt (WOF): tørvægten af din fiber eller dit stof. Til 100 g uld betyder 15% WOF alun 15 g.

Proteinfibre og cellulosefibre

Bejdsemetoderne for de to fibergrupper kan ikke byttes om:

• Proteinfibre (animalske fibre) som uld og silke optager let alun. De bejdses normalt med alun og vinsten i et varmt bad. Læs hvordan du bejdser uld og silke.
• Cellulosefibre (plantefibre) som bomuld, hør og hamp binder alun dårligt. De skal først have garvesyre og derefter alun (eller aluminiumacetat). Læs hvordan du bejdser bomuld og hør.

De vigtigste bejdser og hjælpemidler

Alun (kaliumalun)

Den mest anvendte bejdse til alle fibre. Den er billig, sikker at bruge med almindelig omhu, holder farverne klare og friske og forbedrer ægtheden for næsten alle naturfarver. Brug 10–15% WOF til uld og silke og ca. 15% WOF til garvesyrebehandlet bomuld og hør. Vores alunbejdse er raffineret og fri for jernurenheder. Hele opskrifterne står i vores guide til alunbejdse.

Andre aluminiumbejdser

• Aluminiumacetat: foretrækkes ofte til bomuld og hør og er standardbejdsen til tryk med naturfarver. Brug 5–8% WOF. Følg op med et bad med kridt (calciumkarbonat) for at fiksere bejdsen og fjerne ubundet aluminium. Du kan lave en erstatning derhjemme: til 1 kg stof opløser du 150 g natriumacetat (eller calciumacetat) og 150 g alun i 3 liter varmt vand og tilsætter det til bejdsebadet.
• Aluminiumsulfat: indeholder mere aluminium pr. vægtenhed end alun, så du skal bruge mindre.
• Aluminiumformiat: en skånsom bejdse til kold proces, som kan bruges på uld, silke, bomuld og hør.

Jern (jernsulfat)

Jern bruges i meget små mængder: 0.25–2% WOF som efterbad eller 2–4% WOF som bejdse på bomuld og hør (aldrig over 4%). Det "dæmper" farver og trækker dem mod grå, grønne, lilla og sorte toner, og det gør garvesyrer grå til sorte. For meget jern gør fibrene skøre, og spor af jern på udstyret gør senere farvebade mørkere, så hav separate redskaber til jern. Se lilla med krap og jern.

Garvesyrer (tannin)

Garvesyrer er ikke metalsalte og derfor ikke ægte bejdser, men de er en vigtig del af bejdsningen af cellulosefibre. De gør også farverne dybere og øger ægtheden. Almindelige garvesyrer er galæbler, sumak, granatæble og myrobalan, typisk i 8–10% WOF. Læs mere i vores guide til garvesyre fra galæbler, eller køb naturlige garvesyrer.

Hjælpemidler til bejdsning

• Vinsten (cream of tartar): tilsættes alunbade til uld og silke (ca. 5–7% WOF) for at holde fibrene bløde og farverne klare. Se vores guide til vinsten.
• Soda: bruges til forvask af bomuld og hør og i små mængder (ca. 2% WOF) sammen med alun til cellulosefibre.
• Calciumkarbonat (kridt): bruges efter aluminiumacetat og til at gøre blødt vand hårdere ved farvning med krap og farvereseda.

Bejdser, du bør undgå

Nogle gamle opskrifter bruger tungmetalbejdser som krom, kobber eller tin. Dem anbefaler vi ikke: de kan være giftige og er svære at bruge og bortskaffe sikkert. De fleste af de farver, de giver, kan opnås med alun, jern, overfarvning eller en anden metode. Som plantebaseret alternativ bruger nogle farvere Symplocos, en plante, der naturligt ophober aluminium.

Hvilken bejdse giver hvilket resultat?

Den samme farve kan se meget forskellig ud med forskellige bejdser. Vores sammenligning af bejdsemetoder med persiske bær viser forskellen side om side.

Sikkerhed

Brug handsker og støvmaske, når du håndterer bejdsepulver, brug kun gryder og redskaber til farvning, opbevar alt utilgængeligt for børn og kæledyr, og bortskaf brugte bade efter de lokale regler.

Ofte stillede spørgsmål

Kræver alle naturfarver en bejdse?

De fleste gør. Indigo og visse garvesyrerige farver er undtagelser.

Hvilken bejdse er bedst for begyndere?

Alun. Den virker på alle fibre, er billig og nem at bruge. Vores bejdsesæt til bomuld og hør indeholder alt, hvad du skal bruge til bomuld og hør.

Kan jeg genbruge et bejdsebad?

Ja. Et alunbad indeholder stadig noget bejdse efter brug. Fyld op med ca. halvdelen af den oprindelige mængde alun til næste omgang.

Køb: Alun- og jernbejdser · Hjælpemidler og farvemodifikatorer · Alle naturfarver og bejdsemidler